Tid til urtete… din egen vilde blanding, naturligvis!
Skal du lave din egen urtete i 2017?
Tørrede urter er ideelle til urtete og te eller urteudtræk, har været kendt i folkemedicinen så langt tilbage vi kan søge. Noget virker, noget virker på nogle og andet virker ikke – og nogle gange er det troen, der flytter et bjerg. Men betyder det så meget? Ikke for mig. De urter jeg har tørret , har jeg jo allerede haft den store fornøjelse at finde og samle, så når jeg brygger en te, der skal hjælpe mig til at slappe af eller vågne op eller noget tredje er det fint for mig hvis det virker, hvis ikke, glæder jeg mig alligevel over smagen, duften og som sagt, at den er hjemmegjort! Du skal danne dine egne erfaringer, men det står dig frit for at bruge mine kompositioner, fx Menageriets hyggete.
Det er smart at vide, hvad du synes smager godt, og det kræver jo, at du får smagt på forskelligt, således du kan lægge en plan for hvilke urter du vil have på eget urtelager. Så ved du hvornår du skal sanke og tørre – for uden urter, kan man ikke komponere, medmindre du tager den nemme løsning og køber dine tørrede urter i en helsekostforretning.
Du kan finde masser af tips til urteteer og info om hvad der godt for det ene og det andet på nettet og på biblioteket. Jeg har selv haft stor glæde af Anemette Olesens lille bog “urtete til daglig glæde. Hun har en tilgang til urter som jeg – ikke så mange løftede pegefingre, men masser af indspark og energi. Du kan finde min opskrift på hyggete her og forslag til andre urteteer her. Det nye sort indenfor urtedrikke er kefir og kombucha, begge dele fungerer som probiotika. Det kan du læse meget mere om på nettet, det jeg kan give videre er, at jeg må erkende at min krop/mave er i balance, når jeg drikker et glas dagligt, at drikken er forfriskende, fordi svampen omdanner den søde te til en syrligtsmagende og letbrusende drik. Teen laves normalt med sort te, men jeg har med held erstattet halvdelen med min egen hyggete, der er fuld af kraft fra de vilde urter. Jeg bilder mig ind, at jeg også kan smage forskellen. Tjek opskriften her.