Om La Menagerie & Merethe

Om La Menagerie & Merethe

Lidt om mig 

Jeg hedder Merethe Svahn Hansen og er bosat lige syd for Køge. Min passion for naturen, spiselige urter, mindfulness, Vallø Slot og de franske Pyrenæer danner tilsammen rammen om min verden, hvor alt kan ske – og sker! jeg brænder for at få naturen tilbage i hverdagen; i vores mad og i vores tanker. At få ro på og overskud til at se og indse. Ikke så mange dikkedarer, bare liv for fuld udblæsning! 

Det er blevet moderne at samle og spise vilde urter fra naturen, og det vrimler med tilbud om oplevelser i den kategori. Jeg har med stor fornøjelse deltaget i flere forskellige, lige fra gourmet, til overlevelsesture, men synes jeg mangler noget. Og det er det NOGET, jeg vil forsøger at give videre på mine ”Smag for naturen”-ture uanset om jeg henvender mig til hard-core vandrere eller glade hundeluftere. 

Naturen som spisekammer er for de allerfleste stadig ukendt eller eksotisk, derfor kommer fokus til at ligge på, hvad man nemt kan finde, genkende og anvende i stedet for, og hvad der er spiseligt versus ikke spiseligt. Samtidig er mit mål at inspirere andre til at nyde det privilegium, det er at kunne samle sin egen mad i parken, baghaven, ved stranden eller i skoven, altså der hvor man kommer forbi. Det skal være let og ligetil at komme i gang med en god hverdagsvane. Og det er vel i bund og grund det, jeg gerne vil dele med jer. 

Naturen smager efter min mening bedst, når man tilbereder den ukompliceret og lige til. Gourmet er fantastisk, men mindre kan faktisk gøre det. Og jeg vil vove den påstand, at har du deltaget på et par af mine ture, vil det være naturligt for dig, at snuppe et par urter med på vejen hjem fra jobbet, hundelufteturen eller bare luft-i-næsen-turen. Lige nok til at krydre din omelet, lave en suppe eller en pesto til et stykke ristet brød.

Curriculum Vitae – leisure

Vandreguide/turleder i Dansk Vandrelaug, hvor jeg siden 2008 har arrangeret, ”smag for naturen” workshops, urte- og historiske tema vandringer, skrevet en del artikler til medlemsbladet og afholdt / arrangeret vandreferier til Pyrenæerne samt til Nijmegen i NL – begge steder er mine hjemmebaner.
Turlederkursus DVL
Diplom i svampekundskab

Ejer af la Menangerie de H&M, som jeg startede i 2012 for at skabe en base for mine privat arrangerede workshops, vandreture og vandreferier. Jeg samarbejder med Helene Thorsen, der er yogalærer omkring yoga-vandreferie i Pyrenæerne og med Bering Rejser som teknisk arrangør (2014, 2015, 2016 samt 2017).

Som urteentusiast, har jeg siden 2011 regelmæssigt har skrevet artikler om naturens vilde urter til Lørdagsavisen, Dagbladet og Onsdagsavisen og afholdt workshops og vandreture om vilde urter og anvendelsen i køkkenet. Mine kunder har været Vallø Camping, Fazer Foods, Vallø Stift, Vallø Slotskro, Natteravnene m.fl.

Meditations og mindfull walking leder, hvor jeg dels har trukket på mine egne erfaringer fra en periode med ”nær-stress” og de værktøjer, jeg fandt og fandt ud af, hvordan virkede og dels har et naturligt talent for at lede/guide mennesker i meditation og til indsigt. Så skønt jeg er selvlært, har min viden dybe rødder, og jeg fået stor ros for workshopdeltagere og forløbsdeltagere. Jeg har tidligere lavet workshops sammen med Lotte Trinhammer, der er yoga instruktør.

Som kreativ inspirator, har jeg siden 2014 arrangeret workshops med forskellige kreative indfaldsvinkler – vrag- og drivgods/strandfund, dekorationer med naturfund alene samt workshops i pileflet, hvor naturmaterialer indarbejdes sammen med Charlotte Bergstrøm.

Qi Gong, yoga og Passusego grundtræning har jeg dyrket i mange år, men overvejede aldrig at blive instruktør. Det er imidlertid gået op for mig, at Qi Gong er et perfekt match mellem mine naturinteresser, meditation og vandringer. Og jeg har stor lyst til at dele dette og ad den vej inspirere til det simple gode og lange liv. Jeg blev instruktør i PTCC regi i oktober 2016 og forsætter uddannelsen løbende. Jeg har bl.a. undervist ældre på plejehjemmet Tingstedet i Herfølge og arrangeret forløb og workshops gennem FOF udover egne pop-up events.
Diplomeret Qi Gong instruktør, PTCC

Virksomhedoplysninger

Merethe Svahn Hansen
Egøjevej 121, 4600 Køge
CVR nr. 34243433

Betaling

La Menageri de H & M modtager betaling via Mobile Pay til 5158 8906 eller bankoverførsel til Danske Bank, reg.nr.: 4424 kontonr.: 0011149723.

Levering

La Menagerie de H & M fungerer som gårdsalgsforretning og dine varer kan afhentes på Egøjevej 121, 4600 Køge, når du har betalt online. Ønsker du at få varerne tilsendt, sender du blot en mail til infomerethe@gmail.com, så pakker og beregner jeg porto og sender med Postdanmark, når jeg modtager betaling for forsendelsen.

Reklamation og varereturnering

Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:

La Menagerie de H & M, Egøjevej 121, 4600 Køge eller infomerethe@gmail.com

Varereturnering foregår også til denne adresse – bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Refusion

I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og La Menagerie de H & M har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform.

Fortrydelsesret

Der er 14 dages returret på fysiske varer, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i væsentligt samme stand og mængde som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde.

Samarbejdspartnere

Vi takker gode kunder for godt samarbejde

Fazer Food Services A/S
Vallø Stift
Vallø Camping
Natteravnene, Køge afd.
Falck Danmark A/S
Falck Safety Services Holding A/S
Danske Medier A/S
Dansk Vandrelaug

Og samarbejdspartnere ligeså

 

Bering Rejser v/Daniel Kirknæs Færk
Relax your mind v/Helene Thorsen

Charlotte Bergstrøm v/Charlotte Bergstrøm

FOF Køge Bugt
FOF Nordsjælland