Hyben chutney
Hybenchutney
500 g rensede hyben, 2 rødløg i smalle strimler, 100 g sukker , 1 dl æbleeddike (eller anden frugteddike),
2 stjerneanis, 20 korianderfrø, 20 fennikelfrø, salt og friskkværnet peber
Skær hyben igennem og skrab kernerne ud. Det er nemmest med modne hyben, der ikke er overmodne og bløde.
Opvarm sukkeret i en gryde til det karamelliserer og er let gyldent. Tilsæt fintsnittet løg og krydderier til den gyldenbrune karamel, drys med lidt salt, så løg afgiver væske og karamellen ikke bliver for mørk. Tilsæt eddike, peber og hyben, når løgene er blevet bløde. Og la det hele småsimre i 20 minutter til hyben blever blød og chutneyen får en kompotstruktur. Smag evt. til med salt og friskkværnet peber.
Kom chutneyen på et skoldet sylteglas eller i en lufttæt bøtte. Den kan holde sig i køleskabet i ca. en måned. Uåbnet kan chutneyen holde sig 3-4 måneder.