Rønnebærtid!
Smag på rønnebærerne, de er ikke så sure, som ræven påstår!
Skønt rønnebærtræerne gør sig til med deres orangerøde klaser af modne rønnebær, er det de færreste, der høster dem. Det er en skam, synes jeg. Rønnebær er smækfyldte af vitaminer og udfordrer vores smagsløg med spændende bitterstoffer, samtidig findes de lige uden for vores vinduer, er lette at genkende og det skal vi benytte os af.
Der er kun to ting, du skal være opmærksom på, når du høster rønnebær: du skal være sikker på, at det ER rønnebær. Tjek at rønnebærrene sidder i karakteristiske klaser, er orange og ser ud præcis som et æble i miniature og at bladende er uligefinnet altså en stilk med et småblad for enden og hele vejen op langs stilken sidder 8-14 småblade med savtakker over for hinanden 2 og 2. Den anden ting er, at rønnebær skal fryses eller varmebehandles, inden vi spiser dem.
I gamle dage forebyggede man skørbug med rønnebær på grund af det store indhold af C-vitaminer, og rønnebær er den ingrediens, der kendetegner smagen i Gammel Dansk, som nogen af os stadig husker fra fortidens morgenborde. I Danmark har vi tradition for at lave gelé af rønnebærerne og mange blander også lidt rønnebær i æblemarmelade og så laves der kryddersnapse. Det gør jeg også selv med stor succes, der er ikke mange, der takker nej til en lidt større smagsprøve af snaps eller gelé til vildt-retterne her i efteråret. Geléen laver du af de friske bær, så pektinen bevares, men det kan også svare sig, at gemme en stor portion bær i fryseren, dels til kryddersnaps men også til salt og sødt. Og du vil ikke fortryde det, hvis du også tørrer et par store håndfulde til kage og kiks, som man gør det i Pyrenæerne.
Jeg hørte ved et tilfælde Michelle tale om en rønnebærkage, som bedstemoderen lavede hvert efterår og blev straks nysgerrig. I bjergene har man udnyttet, hvad der var ved hånden. Det var nødvendigt, og det kan vi så nyde godt af nu, os, der bruger naturen til at stresse af og koble af fra farten i de store virksomheder, vi arbejder i. Jeg fik opskriften og har serveret kagen for kolleger og venner i flere år. Det vækker altid undren at rønnebærene smager så godt. Største udfordring er ventetiden. Rønnebærene skal først tørre, før de kan de kan suge den søde Muscat vin op, som klart er medvirkende årsag til kagens specielle og gode smag. Men også kiks med tørrede knuste rønnebær er en lækkerbisken både til foie gras og fed råmælks-brie, og hvis du alligevel laver rønnebærsnaps, så gem de ”marinerede bær” og brug dem som pynt og smagsgiver til ost og paté. Prik et par marinerede rønnebær på en tandstik, inden du prikker den i lever eller ost og serverer den på rønnebærkiksen – det tilfører en balanceret bitterhed til den cremede, lidt fede konsistens – faktisk bliver udtrykket nærmest nordisk gourmet-agtigt, prøv selv.
