Nyheder
Frø fra vild gulerod kan spises?
Nu skal der høstes gulerodsfrø
Sidste weekend plukkede jeg vilde gulerødder både dem, der er afblomstrede og dem, der er nyudsprungne. De nyudsprungne blev til en smuk buket markblomster, mens de afblomstrede blomsterstande blev lagt til tørre, så de kan blive til et vildt pift i den almindelige hverdagskost. Jeg graver ikke rødder op, skønt man kan spise dem præcist på samme måde som almindelige gulerødder, jeg synes, de er alt for små og ikke umagen værd, når man kan få de skønneste friske konventionelle gulerødder i supermarkedet😊.
Sådan gør du
De tørrede frø nulres af stilkene og når de er helt tørre, kan du gemme dem i tætsluttende glas, indtil du skal bruge dem. Jeg bruger de vilde gulerodsfrø til forskellige ting f.eks. til knækbrød, til dukkah eller lækkert drys på glaserede gulerødder som her.
Glaserede gulerødder med vilde frø
Rist et par spiseskeer gulerodsfrø på panden og lad dem køle af. Kog eller damp rødder. De skal stadig have bid. Bland en marinade af lige honning, citronsaft, sennep og en smule salt og vend rødder godt rundt før du drysser frøene på og serverer med quinoa.
Vilde gulerødders frø
Vilde gulerødders frø smager af gulerod og bliver crunchy og er lette at knuse, når de ristes.
Friske ramsløg byder nytåret velkommen
Hent friske skud af ramsløg…også om vinteren
I milde vintre, kan du allerede omkring nytår finde de første ramsløgskud, godt beskyttet af løvet på jorden. Så du skal se godt efter der, hvor du normalt finder dine ramsløg. Og så skal du med sikkerhed kunne identificere de spæde skud. Og det er lidt svært, men ikke umuligt. Læs om kendetegn spøjsløg/ramsløg her. Er du ikke så heldig, at finde friske ramsløg, så må du bruge enten fermenterede, tørrede eller frosne ramsløgblade. Hvis du er heldig at finde ramsløg, SÅ HUSK altid, at de små ramsløgskud kan blive til meget mere, så tag kun en lille håndfuld😊.
Alternativer til friske ramsløg
Jeg er personligt ikke så imponeret over de tørrede blade, mens de frosne går an, hvis man bruger dem til en pesto eller et drys direkte fra frost og knust, men smagen mangler intensiteten fra de friske blade. Hvis du er en af dem, der har lavet ramsløgsalt, så kan du med drysset fremkalde duften, men saltmængden bliver hurtigt for stor, hvis du skal give smag til f.eks. en fars eller friskost. Det bedste resultat smagsmæssigt får du, med de fermenterede blade. Måske tænker du nu, men jeg har jo ikke fermenteret nogle ramsløgblade, så hvorfor skrive op og ned ad stolpe om hvor lækre de er? Det gør jeg fordi, jeg er begejstret for at have dem i mit forråd, og fordi jeg inspirere dig til at anvende flere vilde urter i køkkenet og i håbet om, at du til maj/juni vil huske at fermentere et enkelt glas, som du kan bruge af i december-februar, hvor man længes efter ramsløgene, og hvor de er for små til, at man kan plukke mange.
Fermenterede ramsløgblade
Det er ikke svært at fermentere, men der er ikke så stor tradition for den opbevaringsmetode herhjemme. Men i Polen og Tyskland er det lige så normalt som at sylte grøntsager. Og her er koden for holdbarbed mængden af salt. Jo mere salt per 100 g jo bedre holdbarhed. Jeg har gennem et par år testet, at forholdet 100 g tørt blad og 5-10 g groft havsalt er perfekt. Dels er ramsløgbladene tilpas salt, dels holder det den karrakteristiske smag og duft i op til et par år (hvis glas/låg er skoldet og bladene under egen væske i glasset). Se flere detaljer her.
Overrask dine nytårsgæster med små toast med ramsløgost
Ramsløgfriskost smager skønt til et glas bobler, derfor er det blevet en klassiker som appetizer til vores nytårskur. Det kræver selvfølgelig at vinteren er mild og at der ikke ligger sne, for så kan jeg ikke få fat i ramsløgene. Derfor er jeg så glad for mit forråd, der bl.a. består af fermenterede ramsløgblade og så er det ingen sag at tilberede friskosten enten med gedeost eller Philidelphia ost. Hvis jeg har masser af tid, laver jeg friskosten selv med kærnemælk. Se, hvordan jeg gør her.
Velbekomme!
Vinterdessert med appelsin og gran
Vinterdessert med appelsin (4 personer)
4 øko-appelsiner, 3 spsk. Sukker-syltede granspidser, ¼ l piskefløde
Pres den ene appelsin og varm saften op med den sukker-syltede gran og lad den køle langsomt af. Skær skralden af appelsinerne og skør dem i skiver. Fjern evt. midten. Fordel skiverne på 4 asietter. Si lagen og hæld den over appelsinerne. Og lad dem stå og trække.
Blend et par skefulde af fløden med et par teske sukker-syltede gran. Pisk resten af fløden stiv og tilsæt den blendede gran lidt efter lidt OG efter din smag.
Top appelsinerne med flødeskummet og drys med ristede mandler og/eller revet skal af appelsin.
Velbekomme.
Vild julehygge
Noget af det allerbedste jeg ved, er at lege med vilde urter. At opfinde nye opskrifter, hvor jeg kan bruge mine vilde fund fra naturen. Og at lave ingredienser af dem. Det er nu, der er tid…til at bage. I sommer forestillede jeg mig, hvordan macarons ville smage, hvis de var fyldt med hybenrose eller gran og blev serveret til jul. Men det er jo ikke bare lige sådan at få gemt duften af rose og gran til brug December måned. Og så alligevel, ikke helt så svært, hvis man laver gran- og rosesukker. Som tænkt, så gjort – og voilà, nu serverer jeg vild macarons med den skønneste og vildeste chokoladecreme. Du kan finde opskrifterne her – men det kan være du skal sætte et kryds I kalenderen, så du får produceret dit sukker I sæsonen:-). Indtil da, kan du nyde synet og drømme dig til smag og duft, beklager. <
Lavendel – så er det sommer
Duften af lavendel er for mig ensbetydende med sommer. Når solen varmer blomsterne op frigives de æteriske olier, som virker beroligende og rensende på krop og sjæl. Og hvis du som jeg begynder at arbejde med lavendlerne bliver duften nærmest berusende…Jeg plukker de fine små blomster ud af “kraven” og bruger dem fx til kagepynt – ovenpå og i småkagedej – i cremer – is og meget mere.
Lille ny nordisk ”sort” – blomster på tallerkenen!
Jeg har gjort det længe, det er der mange urteentusiaster, der har, men nu er det blevet in at pynte maden med spiselige blomster. Både de vilde og dem vi sætter i havekrukkerne. Og mange blomster smager utroligt godt, samtidig med at de pynter og gør retterne indbydende.
Lene Tvedgaard fra Toftegård, der ligger i ”min baghave”, har et kæmpe udvalg af planter med spiselige blomster – men er du til det mere vilde, så er du meget velkommen på en af minde urteture eller workshops, hvor vi finder, bestemmer og smager på både blomster og urter. Lige nu blomstrer skovmærke, ramsløg, bellis, sødskærm, guldnælde, og mælkebøtte, for bare at nævne nogle af de mere almindelige – skønne duftende blomster, der frister med både farve og smag på tallerkenen.
Ramsløgsblomsterne er med den udprægede hvidløgssmag bedst i det salte køkken, mens skovmærke, sødskærm, mælkebøtte og bellis er til både sødt og salt. Hvis jeg kan slippe af sted med det, får alt en lille smuk blomst med på vejen – eller et skønt drys af blandede hakkede urter. På den måde får vi et ekstra skud vitaminer og mineraler. Mange siger for sjov, at grøn mad er sundt for øjnene, men jeg er overbevist om, at der er noget om snakken. For man bliver glad og finder ro, når man ser på de smukke farver og former, og det må alt andet lige øge sundheden!
Snup lidt urter med undervejs på løbeturen!
I morges på min løbetur i skoven, kom jeg forbi ”mine” ramsløg – De er måske ikke så langt fremme som sidste år, men de har klaret frost og sne! Jeg tog en håndfuld med hjem, så jeg kan fejre forårets komme med den skønneste pesto, som jeg har givet et tvist af chilli. Du kan finde min nyeste opskrift her.
Vandring – ubeskrivelige oplevelser!
Vandring – ubeskrivelige oplevelser!
Vinden suser i træerne og regnen pisker på ruderne og hverdags-rutinerne er efter 3 dage allerede inde under huden igen. Det virker helt surrealistisk. Jeg er lige kommet hjem efter 2 ugers vandreferie i Pyrenæerne, hvor der da kom en byge en enkelt eftermiddag, men ellers var jeg og mine skønne ”med-vandrere” udendørs, i shorts og korte ærmer, frie til at være i nuet og suge stilhed, uberørt natur og frisk luft til os. Eller det var det tilbud, jeg havde givet dem. Vi skulle vandre, ase og mase os op på toppen af minimum 2 tinder og ellers bare nyde friheden. Blev det hurtigt klart, at det ikke er en disciplin alle dyrker. Det her med bare at være – at se hvad der sker – at lade tilfældet råde! Men faktisk er det nok det eneste rigtige at gøre, hvis man skal lykkes at komme op. Man skal ikke bekymre sig om turen tilbage eller turen i morgen. Blot finde styrken til at forsætte nu og her. Den ene fod foran den anden. Hårdt? Ja, for pokker da – men belønningen er bare endnu bedre. Suset i maven og øjnene, der slet ikke kan fatte, hvad de ser.
Mine kollegaer spurgte, men hvor mange kilometer, har du så gået – og hvor mange højdemeter? Det vidste jeg ikke på stående fod. Havde lige glemt at jeg jo arbejder i en mandsdomineret verden, hvor det er præstationer der tæller, så jeg har talt sammen. De første 3 dage gik jeg 47 km og 3300 meter op/ned, de sidst 6 dages vandringer gik jeg knapt 100 km og ca. 4500 meter op/ned. Og når det står sådan sort på hvidt, og nu hvor jeg har set de anerkendende blikke fra kollegerne, så er jeg da lidt mere stolt over bedriften.
Jeg har samlet en lille reportage af billeder fra turen her: Madres -Aude – Carlit . Tjek det ud og se om det også er noget for dig – hvis du er interesseret så smid mig en mail, så sætter jeg dig på listen, så du får besked, når turen midt september 2018 udbydes – der er kun 8 pladser!
Urteliv + udeliv = mit liv!
Urteliv
Nu hvor sommeren er over os, og den første ”urtevildskab” har lagt sig, er det tid til at tænke. Huske hvordan de enkelte smager og udtænke nye opskrifter. Det er også et rigigt godt tidspunkt at repetere urterne på. I foråret var urterne små og så måske anderledes ud. Der var ingen blomster og frøstande, som de har nu. Så det er tid til en repetition, og det kan du jo gøre samtidig med at du samler urter til en skøn sensommertærte. I haven fandt jeg friske små skud af skvalderkål – og så også de store hvide blomsterskærme. Erindrede og tjekkede at der både var blade, der var delt i 3, i 5 og i hele syv enkeltblade. Jeg fandt lancetformet vejbred med blomst i knup, som smager dejligt dyppet i honning og snuppede en håndfuld blade til tærtefyldet. Jeg fandt desværre kun en lille smule katost med den smukke rosa blomst og de runde blade – grøftekanten var slået! Til gengæld fandt jeg flotte store løgkarse, hvor skulperne var tydelige og bladene overraskende friske og spidse, modsat de tidlige nyreformede. Og klokkeblomsterne stå fint nu – så Jeg tog blade til det grønne fyld. Jeg tog også en håndfuld hyben med, som pynter hakket i tærten, og så er de jo springfyldte af vitaminer. Klokkeblomsterne og cikorieblomsterne skal bare pynte – men kan spises. Find opskriften på sensommertærten på her.
Hvad var Cæsars livret?
Det er jo ikke helt til at vide, men jeg gætter på moretum, som er en gammel romers ret med vilde urter, bløde figner og ost smagt til med eddike og hvidløg, der spises til brød. Det smager helt fantastisk og jeg er sikker på, at det har været Cæsars livret, hvilket gør den til intet mindre end en kejserlig oplevelse!
Når du googler moretum, får du et væld af forskellige opskrifter, men fælles er vilde urter og ost. Jeg har tilpasset min opskrift, så den passer til min smag. Den smager klart bedst med gedeost, men bryder man sig ikke om ged, så brug mascapone og juster syre/sødme med eddike og salt, så retten/cremen får kant. Smager fantastisk på ristet brød og pyntet med en blomst svømmer mit hjerte over. Find min opskrift her.