Elsk dit skvalderkål, du kan alligevel ikke blive helt fri for den!
Ligenu pibler alle de nye skud op af jorden. Det er forår, og vi elsker det. En af de første urter er skvalderkålen. Den står som smukt grønt bunddække i skovbryn og grøftekanter, under hække og i vores staudebede. De fleste haveejere kender til skvalderkål og for de flestes vedkommende, er det ikke just taknemmelige tanker, der sendes til de munke, der bragte urten til Danmark i fordums tider. For har du en gang fået skvalderkål i din have, så er der stor sandsynlighed for, at den er kommet for at blive og brede sig. Også der, hvor du ikke synes, skvalderkålen pynter i din have. Hvad haveejerne ikke altid tænker på er, at skvalderkål er sundt og har været spist i mange hundrede år for eksempel som en af de 7 kål i påske-retten ”syvkål”.
Heldigvis for skvalderkålen, er interessen for at spise vilde urter og selv dyrke sine grøntsager meget oppe i tiden, og her er eller måske rettere burde skvalderkålen bare være enhver nyttehave-entusiasts favorit. Der er så mange fordele ved netop denne urt. Skvalderkålen er lige ved hånden, og den vokser og breder sig, uanset om du vil det eller ej, den er ikke kræsen med jordbundsforholdene, men vokser generelt på fugtige, skyggefulde steder, men den kan også tåle sol. Du behøver altså ikke være ekspert for at have hjemmedyrket grønt ved hånden. Skvalderkålen vokser fra marts og helt frem til sidst i oktober, og hvis du slår en del af ”skvalderkålsbedet” regelmæssigt, har du altid de små friske blade til salatskålen, samtidig med at du har store blade, der er gode til urtedeller, pesto, tærtefyld og nemt kan erstatte spinat i en stuvning.For en passioneret urte-entusiast, som mig er det netop skvalderkålens ukuelige vækst, den pebrede smag og de mange små forskelle, der er fra stængel til stængel, der imponerer. Jeg elsker at vise skvalderkål frem, for de overrasker med forskelligt antal blade per stængel, nogle har 3 andre 5, nogle er helt grønne andre har et bordeau skær, som spæde skud. Alligevel er det ikke svært at genkende skvalderkålen, for der er ikke andre urter, der vokser i store flokke på den måde, så du kan som uerfaren urte-entusiast sagtes klare dig med blot et blik i floraen.
Skvalderkålen kan du finde fra marts og med det samme i rigelige mængde til at fylde saltskålen. For mig er det en stor inspiration, at der er så rigeligt af skvalderkålen, at jeg ikke behøver at have det dårligt, når jeg ”rydder” en kvadratmeter, det gør det muligt med god samvittighed at prøve sammensætninger og muligheder af. Lige nu eksperimenterer jeg med at presse skuddene i slow-juiceren, så vi får vores vitaminer og flavanoider med allerede fra morgenstunden. Du kan finde mine vildt naturlige favoritopskrifter
Merethes urtetip: if you can’t beat them, eat them!
Vidste du at:
Sidste forår gik Irma med på ”den vilde urter-bølge” med skvalderkål, brændenælde og ramsløg pakket i finde plastbakker. Restaurant Noma og Claus Meyer har i snart 10 år brugt de vilde urter i vores natur og opfordret alle vi andre til at gøre det samme og jeg selv har inviteret på urte-ture og urte-workshops i årevis til stor forundring for nogle, men heldigvis også til stor glæde for andre.
Dansk navn: Skvalderkål
Latinsk navn: Aegopodium podagraria
I Køge/Vallø: Alle steder
Hvornår: Marts-oktober (blomstrer i juni-juli)
Smag/lugt: Skvalderkål dufter af grønne urter og smager let pebret.
Karakteristika: Skvalderkålen er 30-80 cm høj med furet stængel og enkelt eller dobbelt 3-delte blade på lange stilke. Blomsten er en skærm af dobbelte 5-tallige hvide blomster. Bladafsnittene er ægformede og der er ikke noget svøb.
OBS: ingen forvekslingsmuligheder
Anvendelse: kan erstatte spinat og de spæde blade er gode i salat