Oplevelser og opskrifter fra urte-workshop nr. 3, 2015
Smag for nordiske vilde urter
Tema: Strandens vilde urter, strandmælde, spydmælde, strandkarse, strandsennep, røllike, hybenrose, strandasters, kvan, vilde ærter, agurkeurt (strandarve)
Forveksling mulig?
Mælder, spydmælde og strandmælde begge er salturtfamilien. Spydmælde kan forveksles med Skønbægret Mælde, Stilkmælde og Svinemælde, samt arter af Gåsefod, bl.a. Hvidmelet Gåsefod. Mælde-arter kan kendes fra Gåsefod-arter på at de nedre blade er modsatte, mens Gåsefod-arter har spredte blade. Spydmælde har helrandede til tandede nedre stængelblade, mens Skønbægret Mælde har dybt bugtet-tandede nedre stængelblade. Stilkmælde har stilkede dækblade til hunblomsten, mens Spydmælde har siddende. Svinemælde har kileformet basis på de nedre stængelblade, mens Spydmælde oftest har lige afskåret bladbasis, evt. pil- eller hjerteformet. Ingen fare, alle er spiselige.
Strandkarse er en karakteristisk og let kendelig plante. Af andre lidt lignende korsblomstrede har Hjertekarse pilformede stængelblade og hjerteformede skulpefrugter og anderledes voksesteder. Andre sjældne arter, der kan ligne lidt, som f.eks. Virginsk Karse har takket/fligede blade, nærmest kandelaberformet blomsterstand og er lavere. Alle er spiseslige
Strandsennep Strandsennep kan med sine mere eller mindre nedliggende, blågrønne stængler og hvide eller violette blomster dårligt forveksles med andre arter. Til gengæld er arten variabel og deles op på to underarter, Østersøstrandsennep (C. maritma ssp. baltica) og Almindelig Strandsennep (C. maritima ssp. maritima), som først og fremmest adskiller sig fra hinanden i bladform. Østersøstrandsennep vokser i hele landet undtagen Nord- og Vestjylland og har fjersnitdelte blade med smalle afsnit. Almindelig Strandsennep har hele eller utydelig fjerlappede blade og vokser kun i Nord- og Vestjylland.
Kvan er en høj, kraftig plante med furet stængel og grønlige blomster. Bladskederne er stærkt oppustede. De grønne blomster sidder i skærme. Kvan kan i kraft af sin størrelse og delte blade med ægformede afsnit dårligt forveksles med andre arter end angelik og den meget sjældne Foldfrø. Strandkvan har furet stængel og grønlige blomster, mens Angelik har trind stængel og hvide eller lyserøde blomster. Foldfrø har blågrå stribet stængel og mangebladet storsvøb. Angelik har som regel intet storsvøb.
Agurkeurt kan forveksles med strandkryb, der er knapt så sukkulent med røde i stedet for hvide blomster – men den en så vidt vides ikke giftig, bare ikke så smagfuld.
Røllike ingen forveksling mulig.
Strandasters Strandasters kan forveksles med den temmelig sjældne Strandsalat, men denne har udelukkende tungeformede, blå kroner, hvorimod Strandasters har tungeformede, blåviolette randkroner og rørformede, gule skivekroner.
Sødskærm kan kun forveksles, hvis man overser at stilken skal være hul og glat og blade og stilk skal dufte klart af lakrids/anis. Kan du svare positivt til dette, er det sødskærm.
Vilde ærter/Kratfladbælg kan forveksles med vårfladbælg eller sort fladbælg, men kendes på den vingede stængel, hvor de to andre arter har kantede stængler. Kratfladbælg kan også forveksles med arter af vikke, bl.a. gærdevikke og smalbladet vikke, men disse har som regel slyngtråd for enden af bladet, hvor kratfladbælg kun har en kort brod. Gærdevikke og vilde ærter spises i små mængder, da der er usikkerhed omkring giftige indholdsstoffer.
Forholdsregler du bør tage, når du samler urter!
Først skal du være sikker på, hvad du har samlet. Er du ikke det, så må du enten spørge andre eller smide væk.
Man må kun samle til eget brug, medmindre man laver en særlig aftale. ”Til eget brug” fortolkes efter gammel dansk ret, som det, du kan have i din hat! Jeg samler gerne i små stofposer, det er hyggeligt og lettere at holde urterne adskilte, og det er kun urter, du alligevel vil blanchere, der tåler plastikposer.
Pluk kun de smukke urter og sørg for, at der er nok blade tilbage, således at planten kan vokse videre og sætte nye. Vask og slyng altid dine urter inden brug og pluk ikke langs befærdede veje osv. Hvis du skal være sikker på, at der ikke er nogen parasitter eller bakterie på dine urter, så SKAL de blancheres. Det er et valg, du bør træffe inden du plukker, for ikke alle urter egner sig, og så er det jo spildt ulejlighed.
Opskrifter
Sødskærmste: 1 god håndfuld stilke/blade puttes i en kande, der kan tåle kogende vand og overhældes med kogt vand. Tilsæt en spiseske honning og lad urten trække i 10-15 minutter, hvorefter den fiskes op. Smager skønt både varm og afkølet.
Rosensaft
1 l kronblade fra hybenrose, 1 l vand, 150 g sukker, 1 stang vanilje, Saften af 1 citron
Kog rosenbladene i vandet i ca. 5 min. Si vandet og kasser rosenbladene og hæld væsken tilbage i gryden med vaniljestang og sukker. Smag saftevandet til med citron.
Mældetærte – upcoming hit!
Tærtebunden er Meyers fra Almanakken men fyldet, det er mit indspark!
Fyld: 500 g blandede strandurter, mælde, strandsennep, portulak, 2 hakkede løg, 3 dl hytteost, 2 dl mælk, 3 æg, 1 dl revet emmentaler, Salt og peber
Rist løg på pande og tilsæt grofthakkede urter og lad langsomt urterne falde sammen. Bland æg, ost og mælk og tilsæt urterne. Rul tærtedejen ud og bland fyldet sammen og hæld det ud på dejen. Bag tærten ved 180 grader i ca. 40 min og server tærten lun eller kold alt efter situationen.
Tips: du kan tilsætte laks i stykker rå eller røget eller anden fisk/skaldyr efter smag og behag.
Kvan-muffins
100 gram smør, 125 gram sukker, 2 æg, 1 deciliter mælk, 150 gram hvedemel, 2 teskefulde bagepulver, 100 gram fintsnittede kvanstilke 2 spiseskefulde sukker – eller kandiserede
Snit kvanstilkene meget fint og drys dem med de 2 spiseskefulde sukker. Vend et par gange, så sukker forener sig med saften fra kvanstilkene. Rør smør og sukker blødt. Pisk æggene i ét ad gangen. Rør mælken i dejen og vend mel og bagepulver i. Rør forsigtigt sammen Fordel dejen i muffinsforme og læg kvanstilkene oven i dejen med en ske. Bages i ca. 20 minutter ved 175 grader. Mærk efter med en bambuspind e.l. om kagerne gennembagte
Strandkarsepesto
1 stor håndfuld strandkarseblade, 1 håndfuld mandler, Rapsolie efter behov, Salt, peber, honning
Alt blendes i foodprocessor og smages til med salt, peber og honning. Mængden af olie er varierende. Nogle gange skal pestoen være tynd andre gange fast.
Kage med kvan/angelik
3 æg, 250 g flormelis, 125 g smør, 250 g mel, ½ ps tørgær, 50 g kandiseret kvan, 1 spsk. Menageriets julesnaps, 3 spsk. kvansirup
smørcreme: 100 g smør, 3-4 spsk kvansirup, 2 sksk flormelis
glasur: 1 æggehvide, 5-6 spsk. Flormelis, 1-2 spsk kvansirup
Pisk æg og tilsæt hakket kvan, sukker, mel, gær og smeltet smør samt Menageriets julesnaps. Bland alle ingredienser godt sammen og fyld i 2 forme foret med papir ca. 20 cm i dia. Bag kagerne ved 180 grader i ca. 25 min – og lad dem afkøle. Bland alle ingredienser til smørcremen sammen til en jævn creme. Flæk kagerne og fordel cremen på bunden. Læg toppen på. Lav glasuren og smør den jævnt ud på kagerne og pynt med fx kandiserede rosenblade, friske bellis eller violer – alt efter sæson.
Troy Burtons kvan aioli:
1 bagekartofel, 125 g kvan, ½ hvidløg, Saften af 1/2 citron, 2 æggeblommer, Salt og peber, Vindruekerne olie
Kog kartoflerne møre og køl dem ned. Bag hvidløget, pil det og køl det af. Rist kvanen til den er godt karameliseret. Kør æggeblommerne på en food processer med salt, peber og citronsaft og tilsæt hvidløg og kartoflerne lidt ad gangen. Tilsæt til sidst olie i en tynd stråle til passende konsistens (som en mayonnaise, og der må beregnes ca. den samme mængde olie som de andre ingredienser samlet)