Så er vi på egne ben på Château de HAUX
Hold da op, hvor er tiden bare fløjet af sted siden vi tog af sted den 13. december – med jul og nytår. Men nu er det nu! Vi ankom til Château de Haux den 10. januar og siden skal vi da lige love for, at der er blevet overdraget opgaver, forklaret ansvar, vist rundt i alverdens målerskabe, vandbrønde og lejligheder for slet ikke at tale om værktøjs-og havetraktorenes særheder. Værtsparrollen er meget alsidig. Mange gange tak, til Conny og Vagn for deres grundige overdragelse.
Nu er uge 3 og vores og første uge på egen hånd her på slottet. Det regner i disse dage, så vi bruger tiden på at planlægge, hvordan vi skal strukturere opgaver, så vi ikke kommer til at køre tiden bort efter småærinder. For vi er nemlig kommet rigtigt langt ud på landet. Der er langt til alt og vejene meget smalle og med mange sving. Her er vi så omgivet af skønne vinstokke i et ret kuperet terræn med vilde hegn, der tenderer småskov. Se billeder (badeforhænget var for kort, så vi måtte have et nyt, flot solgult og Johan måtte have en mega hækkesaks til de stride brombærkrat og pampasgræs).
Markarbejderne går med waders på grund af regnen…det virker ret smart, så kan man spules fra top til tå, når man kommer tilbage – for vinmarkerne er meget lerholdige, især markerne for foden af bakkerne.
I marken klippes vinstokkene tilbage overalt lige nu. Hver vinrække bearbejdes flere gange. Og Vagn og Conny, det tidligere værtspar, fortalte, at der er over 250 km vinrækkerJ. Markarbejderne er i god vandreform. Lige nu er stokkene klippet tilbage til 1-2 skud med 4-6 knopper/første tur, så skal fraklippet fjernes (den gamle top) – hives ud af trådene og smides i midten af rækkerne/anden tur, derefter skal fraklippet fjernes, så kan man se, hvad der er tilbage/tredje tur. Derefter gennemgås pæle og ståltråd/fjerde tur. Så kan de tilbageblevne skud bindes op/femte tur, og vi er klar til foråret, hvor der skal klippes til, bindes yderligere op og fjernes blade….
I dag kom en polsk lastbilchauffør gående op til slottet. Han kunne lidt engelsk, men ikke fransk, så medarbejderne kunne kun lige forstå, at han ikke mente at bilen kunne komme op til slottet pga et sving og smal vej – men de kunne ikke forklare ham, at han skulle vende sin lastbil og komme fra den anden side, så svinget, blev 15 grader og ikke 70J. Jeg kunne selvfølgelig godt oversætte til engelsk, men så meget kunne chaufføren så ikke forstå. Summa summarum – Henny/Johan kørte chaufføren tilbage til lastbilen og kørte foran ham tilbage til slottet. Serge var kommet retur da lastbilen kom, og han var godt tilfreds med løsningen – det er sådan, han selv klarer opgaven, når sproglig formåen ikke rækker.
På den private front bøvler vi stadig med omregistrering af bilen. Vi har alle papirerne i orden, men vores Auris gik ikke gennem den franske Contrôle Technique/syn. De synes, at vores Auris er alt for rusten😲😲😲. Den gik igennem syn i DK i november uden problemer, så vi var ikke helt forberedt på situationen. Nu skal vi så have anden bil…og vi har indtil den 11. februar😎 – vi skal jo nå det.
Vi nyder, at finde os til rette herned og for hver dag, lærer vi noget nyt. Og vi lærer mennesker at kende. Lige nu er der 9 frivillige, der arbejder på renoveringen af selve hovedslottet, hvor der er plads til 14 personer i alt (et lejemål). Det skal være færdigt/beboeligt fra juni. Nu må vi se, det er jo Frankrig, så alt tager tid.