Vild mazerin med anissmag
Sødskærm til mazerin – 100 gr. stilke, presses i slowjuicer, så du får et mørkegrønt, anissmagende koncentrat.
100 g smør piskes med 75 g rørsukker. Tilsæt 3 æg – et efter et – og pisk grundigt imellem hvert. Tilsæt 100 g revet marcipan og pisk godt igennem. Tilsæt så 6-8 spske grønt koncentrat (men husk, der skal være nok til glasuren). Pisk og tilsæt til sidst 100 g mel. Bag kagen i en 18-20 cm form beklædt med bagepapir ved 180 grader i ca. 30-35 minutter, indtil den er bagt. Lad kagen køle en smule og lav i mens glasuren. 1,5 dl flormelis blandes lidt efter lidt med koncentrat, så glasuren ikke bliver for tynd. Dæk kagen med glasur og pynt med sødskærmsblade og violer.
Velbekomme