Kvanmuffins med rosentop
Kvan-muffins med rosetop
100 gram smør, 125 gram sukker, 2 æg, 1 deciliter mælk, 150 gram hvedemel, 2 teskefulde bagepulver, 100 gram fintsnittede kvanstilke 2 spiseskefulde sukker – eller kandiserede
Fremgangsmåde:
Snit kvanstilkene meget fint og drys dem med de 2 spiseskefulde sukker. Vend et par gange, så sukker forener sig med saften fra kvanstilkene. Rør smør og sukker blødt. Pisk æggene i ét ad gangen. Rør mælken i dejen og vend mel og bagepulver i. Rør forsigtigt sammen Fordel dejen i muffinforme og læg kvanstilkene oven i dejen med en ske. Bages i ca. 20 minutter ved 175 grader. Mærk efter med en bambuspind e.l. om kagerne gennembagte
Hybenrosetop
0,75 dl flormelis, 1,5 dl hybenrosekronblade, 100 g friskost
Fremgangsmåde:
Skyl og slyng rosenbladene. Blend med flormelis til en pasta, tilsæt EVENTUELT en lille smule ost for at få det til at køre i blenderen – og brug dejskraber eller ske til at skrabe siderne i blenderen, så cremen kan køre!.Bland rosensukkeret i osten og fyld det i sprøjtepose og sprøjt en cremetop på hver muffin.