Lakseterrine med ramsløg
Lakseterrine med ramsløg (4 personer hovedret/ 8 personer som forret)
500 g laks, 200 g rødfisk, 1 æg, fløde, 3 friske ramsløg (løget), 2-3 spske fermenterede ramsløgblade, skallen af ¼ saltsyltet citron.
Dressing: cremefraiche 18%, hakket fermenterede ramsløg, ramsløgsalt og peber.
Blend rødfisktern, ramsløg, æg og fløde med peber til en fiskefars. Skær laksen i strimler og læg halvdelen i bunden af en ovnfast form. Fordel fiskefarsen ovenpå og læg til slut et lag laksestrimler på toppen. Læg et par strimler saltcitron ovenpå og dæk med folie/låg. Bag terrinen i vandbad i ovnen ved 180 grader i 45 minutter. Lad terrinen køle en smule før du skærer den i skiver og serverer fx med bønner og den dejlige ramsløgdressing.
Velbekomme.