Tjørn – hvidtjørn og allerhelst den engriflede…
Smag på tjørn bærene, de er kæmpestore i år!
Måske kan du stadig huske alle de hvide duftende blomster i vores vilde hegn i april og maj? Men har du nogensinde tænkt på, at alle blomsterne også bliver til bær, som kan spises? Nogle år tjørn bær kun små bitte røde pletter blandt bladene, men netop i år er de nærmest på størrelse med små paradisæbler. Det kan vi benytte os af, alle os der synes det vilde køkken er spændende.
Tjørn er en af de urter, der virkelig overrasker med anvendelsesmuligheder, når den er tilberedt. For hvis blomsterne dufter sødt og er gode sammen med et par blade i forårets urte-teer og efterårets bær sagtens kan spises rå, så gør stenene i og størrelsen på bærrene, dem helt uanvendelige i mine øjne. Til gengæld føler jeg virkelig, at jeg har en ny vild og meget brugbar ingrediens i den tilberedte tjørn-kompot. Det vil gerne slå et slag for her. Tjørnbær-kompotten bidrager med en skøn frugtig omami-smag både i det søde og det salte køkken. Det tager ingen tid og er umangen værd. Du samler blot en hel masse tjørnbær – uden stilk – og koger dem i en times tid med vand og eddike, passerer dem gennem et dørslag og så er du parat til at smage til med sukker/eddike og krydderier som nellike, kanel, peber, salt, så det bliver lige til din favorit. Jeg har flere gange haft tjørnkompot der er blevet mere end 1 år gammelt. Smagen er fin og måske endda mere kompleks og fortrinlig til dressinger. Det samme gælder min ketchup, som jo er ca. 8 måneder gammel, når næste års grill-pølse-sæson starter, men en af de weekender, hvor vi river blade sammen og gør klar til vinter, plejer vi at grille et par gode pølser og smage på dette året tjørnketchup.
Har du mindre tid, så høst et stort glas bær og hæld vineddike eller snaps på, så har du alligevel fanget noget af årstidens vilde tilbud.
Det er både svært og let at identificere tjørn, fordi der findes mange i vores levende hegn, haver og hække. Det svære består i, at de krydses og derfor fremstår men mange kendetegn men også med manglende kendetegn. Men hvis man slår op i en flora eller på nettet og ser billeder af blade og frugter, så er der ikke noget at tage fejl af og den gode nyhed er, at alle bærrene er spiselige, den engiflede har kun en enkelt sten og dermed mere frugtkød, de andre har 2-3 stykker. Bærrene sidder på en stilk, præcist som kirsebær og nogle sidder i klaser andre alene. Der er grentorne, dvs. meget spidse små grene på selve grenen (ikke torne som på roser) og bladene er omvendt ægformede og 3-7 lappede, mørkegrøn på overside og lysere på undersiden.
De gamle keltere anså tjørn for at have beskyttende kræfter og brændte således tjørngrene på deres bål. Medicinsk har tjørn gennem tiden været anvendt til at fremme blodomløbet og lindre hoste og forstoppelse.
Du kan finde flere tips og ideer og opskriften på ketchup på www.lamenagerie.dk
Merethes urtetip: Tjørnketchup til grillpølserne eller vildt slik til store og små
Faktabox
Dansk navn: Tjørn, almindelig eller engriflet hvidtjørn
Latinsk navn: crataegus laevigata(alm.), crataegus monogyna(engriflet)
Hvor: overalt i levende hegn og haver og som hække
I Køge/Vallø: Landbrugsområderne er kendt for sine hvidt blomstrende vilde hegn
Karakteristika: Stor, løvfældende busk med stive grentorne på de ikke-blomstrende skud
Bladene er omvendt ægformede, med tre lapper på den yderste tredjedel (almindelig hidtjørn) eller fem- til syvlappede og med nogle få tænder ved spidsen af hver lap (engriflet hvidtjørn). Bladoversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn
Blomstrer fra april til juni med hvide blomster. Frugterne er røde bæræbler med to-tre kerner (almindelig hvidtjørn) eller med én kerne (engriflet hvidtjørn)
Anvendelse: blade og blomster til te og hvis helt friske, i salat, bær koges til kompot, ketchup eller til snapse
OBS stene skal ikke spises, da de indeholder blåsyre, der er skadeligt!